Skrevet af: Annie Kaalby
De fleste har siddet foran skærmen hjemme i stuen og beundret guldfireren. De lange slanke outriggere, hvori danske roere gennem årerne hjemført et hav af medaljer, egner sig dog ikke til Aarhusbugtens vande.
Det har derfor været langdistancekaproning i inriggere klubbens medlemmer gennem årene har deltaget i.
Langdistancekaproningerne har gennem årene udviklet sig fra at være ”hyggekaproning” til noget, der trænes seriøst til at deltage i. Tidligere var distancerne lidt fastlagt i forhold til, hvilke naturlige vendepunkter der var i farvandet, f.eks. en ø. I dag er distancerne præcist udmålt til at være 10 eller 25 km, og vendebøjerne er store gule bøjer.
Røde Rose
Vores egen Aarhusbugtens Røde Rose er blot en ud af 5 årlige langdistancekaproninger. I løbet af en sæson samles der point efter placering, og ved årets sidste kaproning kåres det hold med flest point så som danske mestre.
Aarhusbugtens Røde Rose blev første gang afholdt i 1973, hvor start/mål var ved Risskov roklub, og hvor det var en kaproning arrangeret af de århusianske roklubber i fællesskab.
Da HEI Rosport flyttede til Egå Marina med et super flot dommertårn flyttede start/mål for Aarhusbugtens Røde Rose også til Egå. Da der var gået et par år på den måde, hang HEI Rosport efterhånden på hele arrangementet men skulle dele overskuddet med de andre. Det blev der lavet om på i 1983, hvor Aarhusbugtens Røde Rose blev overdraget til HEI Rosport.
Hvert andet år bruger medlemmerne af Egå Rosport en lørdag på at afholde Aarhusbugtens Røde Rose, ofte med omkring 100 deltagende roere fra hele landet.
Første gang HEI Rosports deltagelse i langdistancekaproning omtales i klubbens arkiver er i 1973, hvor både et herre- og et damehold deltog i Gudenåens blå bånd. Der meldes ikke noget om, hvorvidt de fik medaljer med hjem, så det har de sikkert ikke fået.
Gennem alle årene har klubbens medlemmer sporadisk stillet op til langdistancekaproningerne, både på hjemmebane og i fremmede farvande.
Medaljer
Kun en enkelt gang midt i firserne har HEI Rosport haft et fast hold som trænede flittigt for at deltage i alle kaproningerne. Resultaterne udeblev ikke, idet de kan fremvise en pæn portion medaljer.
Holdet bestod af Rikke Broch Petersen, Maiken Justesen og Annie Kaalby.
Båden og mandskabet skulle transporteres til kaproningerne rundt omkring i landet. Ingen af deltagerne havde bil, men det blev løst ved, at båden blev læsset på taget af en Broch P. varevogn, mandskabet stuvet ind på forsædet og så ellers afsted. Hjemme i Egå stod formand og far klar til at hjælpe med læsningen, men når holdet kom frem til kaproningerne, måtte der hjælp til, sågar det københavnske politi trådte til.
Marathon distance
Langdistancekaproning kan også være en del længere end 10 og 25 km.
På et tidspunkt havde klubben to meget ihærdige kaniner (Ulla Nielsen og Inger Schmidt). De havde hørt om maraton kaproning, og det kunne de da godt tænke sig at deltage i. Annie accepterede at deltage sammen med dem det kommende år under forudsætning af, at holdet roede 500 km sammen inden start.
Det gjorde de, og i august 2002 deltog de i Karlebo Marathon som er 42 sømil (godt 78 km).
Efter en ferielangtur rundt om Hvalerne i 1998 havde HEI Rosport også to hold i Halden grænsemaraton, der er 42 km og roes på grænsen mellem Norge og Sverige.
