Kajak uddannelse - EPP

For at opnå kajakret i Egå Rosport skal man gennemgå vores instruktionsforløb.

Forløbet starter med en tur i svømmehallen hvor man prøver at sidde i kajakken, lærer at lave makkerhjælp osv. Efterfølgende har vi 4 instruktionsaftener og en lang lørdag. Aftenerne består af en kortere tur i kajakken, træne øvelser samt diverse teori og informationer. Lørdag består af en lang tur, runvisning på marinaen og afsluttes med en hyggelig aften med spisning. Sidst i forløbet har vi en 3 dages til Holmens Camping ved Ry, hvor der roes ture i det smukke område. Når det nye medlem har været igennem de påkrævede øvelser og har roet 75 km, har vedkommende opnået kajakret og må dermed ro alene.

EPP

EPP er det fælleseuropæiske uddannelsesprogram inden for kano og kajak. I Egå Rosport har nye medlemmer mulighed for at opnå EPP2 niveau det samme år som de er startet. Efter end instruktionsforløb, roes der resten af sommeren. Til efteråret, tilbyder vi træning i de øvelser der kræves for at opnår det påkrævede niveau. Hvis alle øvelserne fuldføres tilfredsstillende opnår man EPP beviset, som kan bruges i tilfælde af man skifter til en anden klub, eller man ønsker at uddanne sig yderligere til højere niveau EPP